2023-06-16 11:00

Udflugt til den paradisiske have Zen-garden

Zen-garden er et paradis med vandfald, grotter, karpedamme, store volierer med ara papegøjer og inca kakaduer, smukke stensætninger og et væld af planter, træer og blomster.

Zen-garden er en privat have, der er bygget op af ejeren, Jørgen, gennem 35 år. Haverne passer Jørgen og hans datter Mette selv. Det er også dem, der tager imod havens gæster.

Zen-garden består af to haver, den gamle have og den nye have. De er ca. 24.000 kvadratmeter tilsammen. Haverne er bygget op af ca. 8000 tons store granitsten, hvad der svarer til 600 læs på en lastbil. Jørgen har rejst meget i Østen, bl.a. Himalaya, hvorfra en del inspiration til havens bjergformationer er kommet.

Jørgens store passion er japanske koi karper, som kan ses i havens 4 damme. Haven har et af Europas største koi anlæg med i alt 700 kubikmeter vand. Flere af havens karper har vundet internationale hæderspriser for deres skønhed.

Den have, som kaldes den nye have, startede Jørgen med at bygge i 2008, og den er stadig under udvikling. Her leges med roser, georginer, stauder, pæoner og mange andre planter og spændende træer.

Zen-garden ligger i Stenlille ved Sorø, knap en 1 times kørsel fra Hårlev.

Vi mødes ved indgangen, men der er ingen arrangeret rundvisning. Så vi er på egen hånd rundt i haven. På et passende tidspunkt mødes vi igen og indtager lidt forfriskninger. Af hvilken art oplyses senere.

Zen-Garden

Vedde Byvej 49, 4295 Stenlille, Danmark

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt.
GDPR

Google reCaptcha: Invalid site key.