Forskerforedrag v. ved professor Jørgen T. Lauridsen, Syddansk Universitet, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning.

Danmark er et økonomisk og socialt meget lige land, hvor alle har fri og lige adgang til sundhedsydelser og behandling. Alligevel har vi en meget høj social ulighed i sundhed, forbrug af ydelser og kvalitet af behandlinger.

Det betyder, at selv om der formelt er lige muligheder for behandling for alle, så får fattige og socialt udsatte en ringere behandling. De lider af flere fysiske og psykiske sygdomme, og de dør før den mere velstillede del af befolkningen.

Foredraget diskuterer blandt andet, hvorfor formelle muligheder for udsatte borgere ikke er det samme som reelle muligheder. 

Eksempelvis mangler der praktiserende læger i udsatte områder, de udsatte borgere har ikke de fornødne kompetencer og gåpåmod til at kontakte sundhedsvæsenet,  sundhedsvæsenet er ikke klædt på til at takle socialt sårbare patienter osv.

Desuden er socialt udsatte borgere oftere ramt af multi- og kronisk sygdom kombineret med multipel social udsathed på flere parametre som arbejdsløshed, lav uddannelse, misbrug mm. Endelig spiller uddannelse (eller mangel på samme) en betydelig rolle i forhold til at gøre os mere eller mindre bevidste om vores muligheder og rettigheder.