Fra efteråret 1943 til foråret 1945 blev danske statsborgere sendt i tysk kz-lejre, fængsler og tugthuse. Først kommunister og jøder, derefter i større eller mindre grupper af modstandsfolk. Socialministeriet og Udenrigsministeriet iværksatte en omfattende hjælp til de i alt 6000 fanger, men da Dansk Røde Kors ikke ville stå for pakker til jøderne i Theresienstadt (lå udenfor mandatet), organiserede pastor Fritz Lerche fra Hans Tausens Kirke på Islands Brygge løbende omfattende forsendelser af tøj og mad finansieret af Socialministeriet. I Hamburg besøgte sømandspræsten Sophus Boas de ca. 600-800 danske og norske fanger i fængsler og tugthuse over alt i Nazi-Tyskland. Skjult i ornatet bragte han smuglergods ind til de indsatte, der ikke havde adgang til pakker. De to præster er ikke særlig kendt, men i min bog om De Hvide Busser har jeg givet dem den plads blandt de livreddende hjælpere, de fortjener.”