2022-10-07 10:00

“Pigen i mine tegninger vækket til live -En Beretning om at finde sin identitet i en kønnet verden” ved Alexandra

Dette foredrag udfolder, på grundærlig og selvkærlig vis, min beretning om den mange facetterede rejse, der har ledt mig til at blive den unge kvinde, jeg er i dag. Det er grundlæggende en fortælling om modsætningspar, hvor konformering, indelukning og selvhad, igennem en årelang proces, blev udskiftet med selvrealisering, opblomstring og selvkærlighed.

Foredraget tager afsæt i en barndom, hvor vildrede over egen sociale placering i verden, inviterede til en drømmeflugt ind i kreativteten. Jeg berører opvæksten, hvor forkertheds-følelsen i mig voksede sig større, samt mit mareridt af en teenagealder, hvor mistrivsel og depression hærgede over min krop og mit sind. Jeg vil udfolde samtidens følelse af grundlæggende afkobling fra min verden og mig selv, og udfordringerne det bragte hos min familie, der oplevede en afmagt næsten lige så stor som min. Det komplette mørke vil omend brydes, igennem min beretning af, hvordan pludselig opstået identitetsmæssig klarhed placerede et lys i horisonten. Foredraget vil her tage en drejning og jeg vil tage jer med på den rejse, hvor jeg fandt mig selv, og gik fra at leve som en ung dreng, til at blive den kvinde jeg er inde i hjertet. I vil blive taget med på den intime og følelsesmæssige rejse, hvor jeg dels arbejdede med mit eget angstfyldte sind og dels kæmpede mig vej igennem systemets opslidende processer, for at finde mig til rette i mit sande jeg.

På den mest grundlæggende vis er dette altså fortællingen, om en trans-persons personlige opbrud med de kønnede normer og roller, der danner fundament for vores sociale identiteter, og lys der erstattede mørke.

Der er ikke angivet noget sted
Der er ikke angivet noget sted

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt. Vi oplever desværre ofte, at folk får skrevet en forkert mailadresse, så for en sikkerheds skyld bedes du også opgive dit mobilnr. under meddelelser.