2026-04-23 10:00

Kultur som kapital: fritid, smag og social ulighed v. Mikkel Haderup Larsen

Hvordan kan forskelle i menneskers kulturforbrug bidrage til ulighed i samfundet? Med afsæt i sociologisk teori og data fra spørgeskemaundersøger dykker jeg i dette foredrag ned i, hvordan kulturelle præferencer både afspejler og skaber sociale forskelle.

Har du nogensinde tænkt over, at din musiksmag, din kærlighed til film eller den sport, du dyrker, kan fungere som en usynlig kapital? Og, at denne kapital kan give adgang til ting såsom sociale netværk og jobs – og faktisk er med til at opretholde uligheden i samfundet?

I foredraget går jeg i dybden med to forudsætninger for, at kulturelle præferencer kan omsættes til sociale og økonomiske fordele. For det første skal der være en samfundsmæssig enighed om, hvilke former for kultur der signalerer høj og lav status. For det andet skal ens kulturelle smag opfattes af andre som et udtryk for bestemte kvaliteter, for eksempel at man fremstår kompetent, troværdig og social.

Med data fra spørgeskemaundersøgelser af den danske befolkning viser jeg, hvordan kultur- og fritidsinteresser ikke kun afspejler statusforskelle, men også aktivt er med til at skabe dem.

Varighed ca. 1 time

Stevnshallen

Ved Munkevænget 5, 4660 St. Heddinge

Praktik

Store mødelokale i Stevnshallen

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt. Vi oplever desværre ofte, at vores mails ryger i spamfiltret, så for en sikkerheds skyld bedes du også opgive dit mobilnr. under meddelelser.