2025-09-19 10:00

Foredrag om mesterværker i verdenskunsten v. Frederik Lindskov (TEMA)

I kunstens historie skiller visse kunstværker sig ud fra de øvrige i en sådan grad, at de slet og ret benævnes som “mesterværker”. Som en skinnende perle kan de definere et helt museum som Mona Lisa på Louvre, Les Demoiselles d’Avignon på MoMA og Det Sixtinske Kapel i Vatikanmuseet.


Men hvorfor? Hvad definerer et mesterværk? Er det farvens glød, formens perfektion, kompositionens dristighed, talentets styrke, oprørets kraft eller noget helt sjette?


Kunsten var jo en helt anden på Michelangelos tid end på Picassos tid, så en eventuel definition må holde sig for øje, at kunstens rolle i samfundet har skiftet karakter mange gange op igennem historien, og i øvrigt – i hvert fald de sidste 150 år – har undslået sig enhver form for definition, idet kunsten uafladeligt har søgt at overskride netop dét, den blev defineret til at være!


Vi bladrer i kunstens katalog af betagende, grænseoverskridende og epokegørende mesterværker, og forsøger at finde en fællesnævner blandt de tilfælde hvor kunst blev til verdenskunst.

Mødestedet

Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev, Danmark

Praktik

Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt. Vi oplever desværre ofte, at folk får skrevet en forkert mailadresse, så for en sikkerheds skyld bedes du også opgive dit mobilnr. under meddelelser.