Et lokalt perspektiv på bæredygtighed og biodiversitet v. Line Krogh Lay
Line Krogh Lay, medlem af Stevns kommunalbestyrelse og bl.a. medlem af Udvalget for Plan, Miljø og Teknik, forkvinde for Udvalget for Bæredygtige Boliger og næstforkvinde i Klar Forsyning:
”Den grønne dagsorden er mere i fokus end nogensinde, og erkendelsen af, at vi bliver nødt til at gøre tingene anderledes, er efterhånden bredt anerkendt. Temperaturen stiger, isen smelter, vejret bliver mere ekstremt, og naturen og miljøet er ramt af forurening og biodiversitetskrise både til lands og til vands.
Men hvor skal man ende og begynde?
Jeg vil i mit oplæg komme med eksempler på, hvad kan vi gøre selv derhjemme, som kommune, land og igennem internationalt samarbejde og ridse både problemstillinger, mulige løsningsmodeller og konsekvenser op.
Og hvad gør vi her i Stevns Kommune?
I forbindelse med mit arbejde som formand for et opgaveudvalg med fokus på bæredygtighed i både denne og sidste valgperiode og min næstformandspost i KLAR Forsynings bestyrelse har jeg beskæftiget mig med bæredygtighed igennem en årrække. Samtidig forsøger jeg selv at følge nogle enkle principper i mit privatliv for at mindske mit personlige klimaaftryk.”

Mødestedet

