2025-01-17 10:00

Det brænder jeg for – Farvelære. Workshop v. Inger Brøndsted (TEMA)

Workshop den 17. januar 2025. Lille mødelokale, Mødestedet.

Grundlæggende billededkunst – farvelære.

Denne workshop kan både øvede og helt nye billedmagere have glæde af. Og også dem der slet ikke maler.

Farvelære kan benytte til alle kreative processer, hvor man sætter farver sammen. Og også til dit tøj og dit hjem.

Vi skal starte med den grundlæggende farvecirkel med primærfarver, sekundær- og tertiærfarver. Analog-farver og komplementær-farver.

Kort sagt en leg med farver.

Med de tre farver rød, blå og gul (samt hvid og måske sort) kan vi lave alle verdens farver.

Selvom man ikke maler billeder er det rigtig sjovt at leg med farverne.

Vi kan allerhøjst være 15 på holdet, og du får en liste over de materialer, du skal have med.

Men ønsk dig de tre grundfarver samt hvid – og nogle pensler og blokke i julegave, hvis du er helt ny på området

 Materialeliste.

En voksdug eller et stykke plastik til at dække bordet af med

Klud eller køkkenrulle til at tørre pensler – og andet – af i.

En beholder – syltetøjsglas eller bunden af en mælkekarton –  til skyllevand.

Paptallerkener – eller opklippede mælkekartoner – til at blande farver på.

Papir. Alt papir kan bruges men et kraftigere papir er bedre end et tyndt. Køb evt. en (billig) tegneblok eller noget akvarel/akrylpapir. Gerne A4 format

Blyant evt. lineal.

Pensel eller pensler. Søstrene Grene har billige gode pensler. (Og også alt det andet udstyr til rimelig pris)

Farver: Akrylfarver. Jeg tager akrylfarver med som vi kan deles om, hvis du ikke har anskaffet nogen selv.

Og hvis du er slem til at spilde – eller sidder ved siden af mig! – kittel, forklæde eller en gammel skjorte.

Først skal vi lave en hel klassisk farvecirkel.

Så skal vi tale om valøren og intensiteten. Hvor mørk og hvor lys er farven. Fra hvid til sort. Fra lys ren farve til mørk “ikkefarve”.

Bland f.eks. blå og orange, lilla og gul, rød og grøn. Alle farver ligger der herimellem. Og hvad sker der, hvis man tilsætter hvid. Vi laver eksperimenter og leger med farverne.

At lege med farver er lige så spændende som at male billeder. Og det er også en god opvarmingsøvelse, hvis man ikke lige ved, hvad man skal male.

Og en appetitvækker til, at man måske får lyst til at lave billeder.

Mødestedet

Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev, Danmark

Praktik

Mødestedet, Bredgade 1, 4652 Hårlev

Kontakt os

Du er velkommen til at skrive til Blixen Klub ved at benytte den følgende formular. Når du sender formularen godkender du samtidig Blixen Klub's privatlivs-politik, som du kan finde her på websiden. Det er en forudsætning for, at vi kan registrere din henvendelse og vende tilbage til dig. Du vil høre fra os snarest muligt. Vi oplever desværre ofte, at folk får skrevet en forkert mailadresse, så for en sikkerheds skyld bedes du også opgive dit mobilnr. under meddelelser.